Vind, vand og vin – en bog om det nære og lokale
Nogle gange skal man drømme stort – og turde kaste sig ud i noget ekstraordinært. Det er præcis, hvad vi har gjort med Vind, vand og vin – en bog, skabt uden kompromisser – hverken hvad angår indhold eller produktion. Resultatet er en bog, der i billeder og ord hylder Vestkysten.
En bog, der hylder det lokale
I mange år har vi drømt om at lave en bog, der hylder vores lokale baghave og de historier, der ligger lige for næsen af os. Nære fortællinger, der fortjener at blive fortalt med omhu, præcision og indlevelse. Vi har hele tiden vidst, at hvis vi skulle gøre det, skulle vi gøre det ordentligt. Uden at gå på kompromis. Det har krævet en skarp tilgang til fortællingerne, grundig planlægning og en solid økonomisk plan.
En ide, der samlede os
Det blev hurtigt klart for os, at vi ikke var de eneste, der troede på ideen - allerede inden udgivelsen havde vi solgt 4.500 eksemplarer til lokale folk og virksomheder, der købte konceptet og bogen, selvom de ikke vidste, hvor den ville lande.
I Vind, vand og vin tager vi læseren med på en rejse gennem det vindblæste landskab fra Skallingen til Nymindegab. Undervejs besøger vi otte unikke spisesteder og møder de ildsjæle, der driver dem. Vi dykker ned i maden, naturen og menneskene – og zoomer ind på dét, der kun findes hér. Fra imponerende landskaber, der tager pusten fra dig – til lokale råvarer, der bringer glæde ved hver bid.
Fra idé til færdig bog
Tilblivelsen
Vind, vand og vin er skabt med omhu og skarphed hele vejen rundt. Med 4.500 eksemplarer solgt allerede inden udgivelsen er det et projekt, vi er utrolig stolte af. Vi har styret hele processen - fra idé til færdig bog – og har håndteret alt fra konceptudvikling og salg til valg af papir, indbinding, layout og tryk.
Ideen
Bogen hylder det lokale og nære. Gennem billeder og ord indfanger vi vores områdes unikke karakter. Der er ingen halve løsninger – hverken hvad angår indhold eller produktionsmetode, og bogen er derfor et vidnesbyrd om, hvad du kan skabe, hvis du gør dig umage og gennemtænker alle detaljer. Bogen udkom i et begrænset oplæg – og var derfor en helt unik gaveide.
Tilgangen
Når vi løser opgaver for vores kunder, handler det om at forstå deres vision og omsætte den til noget håndgribeligt. Med Vind, vand og vin viser vi vores evne til at tage ansvar for hele processen – og levere et produkt, der både er visuelt betagende og meningsfuldt. Det er den slags projekter, vi elsker at arbejde med – og spørger du os, burde alle områder have en bog som denne.
Håndværket bag
At producere en bog kræver både valg og fravalg. Det handler om at vide, hvad du gerne vil stå med i hænderne, når bogen er trykt – og hvad der skal til for at det lykkes.
Vi drømte om at lave en bog, der er til at føle på. Helt bogstaveligt talt. En bog, der er smuk og sanselig – og som har noget på hjerte.
Vind, vand og vin er trykt på 150 g Munken Kristall Rough-papir. Gramvægten og den ubestrøgne overflade giver billederne den skarphed og dybde, vi ønskede. Bogen er garnhæftet og syet sammen med en guldtråd, der matcher prægningen på omslaget. Fordi de historier, vi har fanget i bogen, fortjener at blive set, hørt og værdsat. Præcist som vores område.
Spisestederne/medvirkende
Café Stranden, Nymindegab Kro, Hr. Skov, Henne Kirkeby Kro, Ho Kro, Restaurant Gro, Restaurant Høfde4, Henne Mølle Å Badehotel.
Fakta om bogen
Titel: Vind, vand og vin
Udgivelsesdato: 01.12.2023
Sider: 192
Format: 21x26 cm
Sprog: Dansk
Indbinding: Garnhæftet hardcover, overtrukket med Sense Nature P135 Snow med guldfolie
Papir: 150 g Munken Kristall Rough